Når du vil optimere brygprocessen
Noget brygudstyr er så dyrt, at det kun kan anbefales til meget aktive håndbryggere med kontinuerlig boblen i gærrørene. Andet er så nørdet, at man skal have en mindre professorgrad i kemi for at få glæde af det. Men der er også en del, der ligger fornuftigt imellem det helt nødvendige og det totalt nørdede. Dette anbefalelsesværdige ekstraudstyr gennemgår vi her, hvor du kan få inspiration til at formøble dit overskud på lønkontoen.
Valgfrit ekstraudstyr
- Maltmølle
- Mæskekar (lauter tun)
- Kølespiral
- Ølpipette (for at tage prøver fra ballonen)
- Flaskeskyller
Maltmølle
Den store fordel ved at have en maltmølle selv er, at du kan kværne malten lige før brygstart. Det betyder både noget for kvaliteten af øllet og for omkostningerne til malt. Mens tørret malt kan holde sig i årevis, mister kværnet malt meget hurtigt smagen og bliver udsat for sygdomsangreb. Det betyder, at du med en maltmølle kan købe større (og dermed billigere) portioner hel malt og samtidig vente med at kværne malten til selve brygdagen.
Malt til ølbrygning må hverken kværnes for fint eller for groft. En god tommelfingerregel siger, at hvert korn skal være delt i tre til 5 stykker efter kværningen. For selv at kunne udføre dette kræves en maltmølle af en vis kvalitet. Lad være med at købe de billige, der ikke kan indstilles ordentligt.
Mæskekar (lauter tun)
Der findes en del forskellige udgaver af mæskekar – på tysk lauter tun (betyder “at gøre klar”). Mæskekarret har en perforeret “falsk bund” , der lader den søde urt løbe igennem, men holder maltresterne tilbage. Målet er at få så meget sukker ud af malten som muligt, og samtidig tilbageholde skallerne og grumset, så urten bliver klar. For at optimere denne “udvaskning” hælder man løbende varmt vand på malten (eftergydning).
Processen foregår bedst ved ca. 78 ºC, og det er derfor vigtigt at holde urten fast på denne temperatur med det varme eftergydningsvand. Her er det selvfølgelig også en fordel, hvis mæskekarret er effektivt varmeisoleret. Det klarer de fleste ved at pakke mæskekarret ind i et liggeunderlag, mens andre bygger deres egne mæskekar af fx kølekasser.
Som alternativ til de kommercielle modeller, kan du også lave din egen udgave af en lauter tun på følgende måde:
- Køb en gærtank med taphane (32 liter) og en gærspand (32 liter).
- Bor en masse huller i bunden af gærspanden med et 3-4 mm bor.
- Sæt gærspanden ned i gærtanken (evt. med 4 små juiceglas under, så der dannes en falsk bund i gærtanken).
- Øs mæsken over i den gennemhullede gærspand og start eftergydningen.
Kølespiral
Det mest sårbare tidspunkt i brygprocessen er mellem kogningen af urten og tilsætningen af gæren. Indtil ølgæren får ordentligt fat er der risiko for inficering af urten med bakterier og vildgær. Derfor gælder det om at få urten kølet ned til ca. 25 ºC hurtigst muligt, så ølgæren kan tilsættes.
Igen er der delte meninger om midler og metoder. De mere tilbagelænede og chancebetonede venter blot til næste dag med gærtilsætningen – så er urten kølet ned til stuetemperatur af sig selv. En del flere sætter gærspanden til nedkøling i isbad. Og så er der alle os, der sværger til kølespiraler. De koster godt nok 600-800 kr., men er også super effektive og nemme at arbejde med.
I praksis sætter du bare kølespiralen ned i urten de sidste 10-15 minutter af kogningen, så den steriliseres og evt. vedhæftede bakterier dræbes. Så snart du stopper kogningen, kan du tænde for den kolde hane, og efter 10-20 minutter har kølespiralen bragt urten ned på stuetemperatur.
Kølespiraler fås i enten rustfrit stål eller kobber. Da kobber rent teoretisk kan reagere med kemien i urten, har vi hos brygstart.dk valgt en udgave i rustfrit stål.
Ølpipette
Undervejs i brygprocessen skal der tages prøver af masken, urten eller den gærende øl. Det kan gøres på mange forskellige måder (alt efter hvilet brygstadie øllet befinder sig på), men når øllet er på gærspanden, skal man helst ikke “forstyrre” det for meget. Er der taphane på gærspanden, kan du evt. bruge den til at aftappe en prøve. Men du kan også bruge en pipette – en lille smart “øltyv” som på en nem og renlig måde får trukket det nødvendige antal milliliter ud af brygget.
Du kan også få en udgave, hvor pipetten er kombineret med et måleglas, så du straks er klar til at sænke fx Oeschlevægt, alkoholmeter etc. ned i væsken.
Flaskeskyller
Det smarte ved en flaskeskyller er, at du blot trykker flaskehalsen ned over tappen på apparatet, og så spules flasken indvendigt.
Vi foretrækker en model, hvor du samtidig nemt kan få flaskerne skyllet med en desinficerende Iodophor-opløsning. Når du blander Iopophor i en såkaldt NoRinse opløsning, behøver du ikke skylle efter med vand bagefter. Du skal blot hænge dem direkte op på flasketræet – eller hvor du nu opbevarer dine flasker – indtil du skal bruge dem.
