Den 23. april 1516 fastslog Das Deutsche Reinheitsgebot, at tysk øl kun må bestå af vand, humle, malt og gær
“Das Reinheitsgebot” anses for at være en af verdens ældste love for madvarer, og de strenge krav om kun 4 ingredienser har op til i dag sikret Tyskland et enestående ry som ølnation (for at være historisk helt korrekt, skal det dog tilføjes, at gær først kom på listen efter at Louis Pasteur opdagede dets betydning for øllet i 1800-tallet). Renhedspåbuddet bredte sig hurtigt fra München til resten af landet, og i dag fremstiller langt de fleste af landets omkring 3.500 bryggerier fortsat kun deres øl af vand, malt, humle og gær.
Varernes frie bevægelighed vejer tungest
Da Reinheitsgebotet blev indført, var det dels for at hæve og ensarte kvaliteten af øllet og dels for at forebygge priskonkurrence på hvede og rug. Med byg som eneste tilladte korntype i øl dæmpede man efterspørgslen på det dyrere hvede og rug, og bagerne kunne dermed producere brød til en lavere pris. Den stramme håndhævning af loven betød også, at udenlandske bryggerier, fx danske Tuborg, var nødt til at ændre i opskriften på deres øl, hvis de ville sælge det i de tyske butikker.
Markedet og konkurrencesituationen ser unægtelig anderledes ud i dag – og det gør lovgivningen også. I 1987 besluttede EF-domstolen fx, at Reinheitgebotets forbud mod at sælge øl med andre ingredienser (bl.a. råfrugt) modvirker varernes frie bevægelighed i EU.
Kvalitets-booster eller kreativ hæmsko
Selv om dogme-reglerne derfor ikke er juridisk gyldige i dag, sætter de fleste tyske bryggerier dog stadig en ære i at brygge deres øl i henhold til Reinheitsgebotet. De mener fortsat, at det er et kvalitetsstempel, og at det trods den 4-kantede ramme er muligt at brygge et utal af spændende øl-varianter. Reinheitsgebotet bruges i alle reklamefremstød for tyske pils- og weissbier-varianter verden over.
– I modsætning til vores kolleger i udlandet bruger vi tyske producenter ikke kunstige smagstilsætninger, enzymer eller konserveringsmidler, siger formanden for den tyske bryggeriforening, Hans-Georg Eils.
Landets mange bryggerier eksporterede da også 1,5 milliarder liter øl i 2014, og 85 procent af den tyske befolkning bakker op om Reinheitsgebotet.
Det forhindrer imidlertid ikke, at loven oftere og oftere udsættes for kritik fra en ny generation af ølbryggere, som plæderer for større frihed og fantasi i flaskerne. De finder “lovgivningen” for restriktiv og vil gå alverdens nye veje – præcis som deres succesrige kolleger i fx USA og Danmark.