Komplet all-grain håndbryghus – ca. 2.500 kr.

0

Semi-grain og all-grain kræver mæskning og dermed ekstra udstyr
Når du brygger øl på valset malt, skal du gennemføre en mæskning for at få trukket smags- og sukkerstofferne ud af malten. Processen kan i princippet udføres med det samme udstyr som til ekstraktbrygning, men arbejdet vil i praksis blive alt for besværligt. Det er især vigtigt, at du også har et mæskekar (lauter tun) med filterbund – en udgift på ca. 500 kr.

Hvis du er sikker på, at ølbrygning er en hobby, du vil holde fast i, vil vi desuden anbefale, at du anskaffer en stor elgryde. Sådan en fås med indbygget varmelegeme, timer, termostatstyring, overophedningssikring og taphane for ca. 1.300 kr. Elgryden gør det meget nemmere at styre mæskningen, og så er du rigtig godt kørende for under 2.500 kr. alt i alt. Og som sagt: Hvorfor ikke dele bryggerglæden – og udgifterne – med nogle gode venner!

Udstyrsliste til ølbrygning med semi-grain og all-grain

  • Rengøringsmiddel (natriumhydroxid eller klorin) og desinficeringsmiddel (iodophor)
  • Elgryde med taphane (ca. 30 liter) eller en 14-20 liter suppegryde (evt. 2 mindre, så må du dele ingredienserne herefter)
  • Mæskekar (lauter tun) med filterbund
  • 2 litermål
  • Brygske
  • Stor si
  • Termometer på 0-120 grader
  • Hydrometer (Oechslevægt)
  • Gærspande (gerne 2 stk. på 32 liter)
  • Gærlås
  • Hævert/flaskepåfylder (eller gærspand med taphane og en plastikslange)
  • Flaskebørste
  • Flasker
  • Kapsler
  • Kapselpåsætter

Ovenstående udstyr – minus elgryde og mæskekar – kan købes i udvidede “startpakker” hos netbutikkerne til ca. 650 kr.

Share.

Leave A Reply