Specialmalt

0

All killer – no filler
Specialmalt har generelt et lavere indhold af aktive enzymer i forhold til basismalt, og evnen til at omdanne stivelse til maltsukker er dermed begrænset. Desuden har disse malttyper en noget kraftigere og markant smag, og anvendes derfor også i et mere begrænset omfang under ølbrygningen.
Når det gælder øllets farve, smag, krop og aroma, spiller specialmalten imidlertid en meget central rolle. Hvis du mestrer behandlingen af basismalt og specialmalt og kan kombinere kreative sammensætninger af aroma og smag, vil du opnå en fantastisk kompleksitet i dit øl.

2 inddelinger af specialmalt
Hos Brygstart opererer vi af praktiske årsager med to typer specialmalt:
– karamelmalt og
– anden specialmalt
Som du måske allerede har gættet, er “anden specialmalt” et rimeligt vidt begreb, der dækker over alt fra røg- og surmalt til majs og havregryn. Men bestemt ikke mindre spændende af den grund – der ligger nogle ret så interessante variationsmuligheder gemt her!

Share.

Leave A Reply